Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Nytidens filosofi - 2. Spekulativ filosofi i romantikens tidsalder - d. Hegelianismen. Tilhengere og motstandere - η A. Schopenhauer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hegelianismen
99
Særlig en metode har S. fremstillet med varme. Om lykken
er god, hender det, at forstanden hos et menneske driver
individet til å rive sig løs fra viljes-trældommen. Mennesket
når da ... og egentlig alene da . . . til en tilstand som er
leve-verdig; det samme som Kant og Schiller priste som intellektuel
betraktning, den løftede s jelstilst and hos kunstneren, tenkeren.
Man stryker da av sig alt begjær, viljen tysner i den stunn
jeg med mine tanker fordyper mig i et åndens eller et kunstens
verk. En fremskutt plass intar i denne henseende musiken,
en kunstform som S. tilkjenner en spesiel evne til å fri
mennesket ut fra viljens tyranni og dermed fra å lide.
Schopenhauer blev i sin levetid nokså oversett. Siden har
han fått ikke få tilhængere, især innen estetiserende kretser.
Så ensidig han utvikler sitt disharmoniske livssyn, og så
fremmed hans metafysik må tykkes et nutidsmenneske, virker han
dog ennu fengslende på mange. Det kan tildels skyldes hans
fremstillingskunst. Men mest ligger vel forklaringen i, at
tenkende mennesker gjerne vender et villig øre til all ærlig ment
tale. — Islekt med Schopenhauers filosofi er tenkningen hos
Eduard von Hartmann († 1906), forfatteren til Philosophie des
Unbewussten. Men fremfor alt må i denne sammenheng minnes
om den betydning S. har hatt for Nietzsches filosofi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
