Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarken - Den sidste lappiske Afgud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den sidste lappiske Afgud. g7
undervist og konfirmeret, men, som Alle i hans Ungdomstid,
paa det norske Sprog. Da han derfor havde lært saameget
udenad af den norske Katekismus, at han, som det hedder,
„slap frem" for Præsten og kunde gifte sig, et Maal, som
han ved at underkaste sig den tvungne Konfirmation især
havde for Øie, kastede han Bogen, ofrede til sin eller sine
Afguder og kunde som ældre Mænd, da Fortælleren sidst
hørte om ham, hverken læse Norsk eller Lappisk. Paa hin
Tid eller for 20 Aar siden havde de norske Fjeldlapper endnu
Lov til om Vinteren at flytte med sine Hjorder over Grænsen
ind paa den finlandske Side. Hvergang nu Rastus ud paa
Vaaren igjen skulde flytte fra russisk Finland ned imod den
norske Kyst, hvor hans Afguder, eller ialfald en af dem, stod,
kjøbte han med sig noget Smør og Brændevin. Heri
bestod nemlig Offeret til Afguden, og Ofringen foregik saaledes.
Med Smøret salvede-han først Afgudens Hoved og hældte
saa, da han rimeligvis af egen Erfaring vidste, at en Dram
gjør godt oven paa det Fede, Brændevinet over Afguden.
I længere Tid havde det gaaet Rastus efter Ønske.
Afguden syntes tilfreds, Rastus’s Simleren fik ofte Tvillinger,
og hans Hjord formeredes. Men hvad hænder saa et Aar?
Rastus kom som sædvanlig en Vaar med sin Renhjord
ned mod Kysten, men enten havde han intet Brændevin
kunnet faa i Finland, eller ogsaa havde han, forfrossen og
træt af at bære, —• som Fjeldlappen paa sine Vaarflytninger
ofte maa, — Kone, Børn, Renkalve og Hundehvalpe over de
iskolde og flommende Fjeldbække og overvunden af
Fristelsen, selv drukket alt Brændevinet op. Nok er det, at
Afguden for en Gangs Skyld maatte lade sig nøie alene med
Smørtraktementet. Men det fik den syndige Rastus dyrt
betale. En Dag gaar hans Renhjord langs henunder en Urd,
tæt ved det Fjeld, ved hvis Fod Afguden staar. Pludselig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
