Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarken - Sydvaranger - Fiske og Jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiske og Jagt. 137
Enden af en Snørestump, som Strømmen strax førte med sig
nedover. Meel de stærke Fortomme, jeg brugte, og de store
Fluer kunde jeg da uden ringeste Komplimenter i en
Haandevending trække op 2 og 2 Fiske ad Gangen. Lappen No. 2
i Baaden løsgjorde dem af Krogene, Snøret ud igjen, og paa
en Times Tid var det en let Sag at trække op 25—30 Ørret
og Har paa 2—4—6 Mærkers Vægt pr. Stykke.
De to Lapper, jeg havde i Baaden, jublede som
Smaabørn, ikke saa meget over det rige Udbytte, som over denne,
for dem saa usædvanlige Maade at fiske paa, og forundrede
sig naturligvis især høilig over denne troldomsagtige Agn,
der aldrig fornyedes, men altid var lige forførende for
Harren, eller som de — paa Grund af feilagtig eller forsætlig
Misforstaaelse af Norsken — kaldte Njoammel o: Haren. I sin
Ivrighed for at se paa „Njoammel njuikot" o: Haren hoppe, var
Rorskarlen flere Gange nær paa at glemme Roningen, og
engang havde Draget paa Huven paa et hængende Haar
trukket Baaden med sig ned over Fossestupet.
Rors-karlen havde ladet Baaden glide længer og længer
nedover, fristet af at Fisken blev større og større samt bed
hidsigere og hidsigere jo længer, vi kom ned. Nu var det
ikke mere end netop saavidt, at han med Anvendelse af al
sin Kraft formaaede at magte Strømmen, og jeg raabte
derfor til ham: „Suga baj as, suga baj as!" Ro opover! Men nu
traf det sig, at jeg netop i samme Øieblik fik Bid paa
begge Snørerne, og mere end nogle faa Punds Vægt
skulde der ikke til, for at Baaden, uagtet Lappens
fortvivlede Anstrængelser for at ro opover, alligevel seg nedover
mod Fossen, der som et gabende Uhyre sugede Vandet ned
i sit Svælg. „Doaras gaddail" Paaskraa mod Stranden!
skreg jeg da og slap begge Snørerne, saa de frit snurrede ud
af Snellerne, der laa i Baaden. Ved at lægge Baaden lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
