- Project Runeberg -  En Sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen /
220

(1871) [MARC] [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Sápmi and the Sami, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk Lapland - Beskaffenhed. Skov. Floder. Indsøer. Fjelde. Myr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220 Russisk Lapland.

en Høide af 12 Fod, inden de udbrede sig i en buskig, noget
forkrøblet Krone, lig den, som Frugttræer have. Ui

Fra Kandalaks af og østover til Varsuga gaar Gran- og
Furuskoven lige ned til Havbredden, men længer østover
forekommer Naaleskoven først i en Afstand af 1/2—l Mil fjernt
fra Havkysten.2 ’ •

Sammenhængende, uhyre vidtstrakte, skjønt ingenlunde
tætvoxne Skove, bestaaende af en temmelig jævn Blanding af
Gran og Furu, findes i den sydvestlige Del af russisk Lapland,
især paa Imandrasøens Vestside eller mellem denne Indsø
og Nuotjavre, samt omkring begge disse Indsøer. Disse
Polarskove maa man dog aldeles ikke forestille sig som
ugjen-nemtrængelige Urskove. Enhver ved, at, naar man kommer
saa høit tilfjelds, at Naaleskoven er nær ved at ophøre, saa
staar den aldrig rigtig tæt. Det Samme er Tilfældet, naar
man nærmer sig dens yderste Grænse imod Nord.
Ugjen-nemtrængelige Polarskove er en Modsigelse. Netop den
Omstændighed, at der findes Skov i hine nordlige Trakter, gjør
det muligt for Mennesker at komme frem over Indsøer, Elve
og Myr, samt at kunne leve der ved at holde Fæ, som
naturligvis finde langt mere baade Ly og Føde i Skoven
end paa Tundraens nøgne Vidder.

Saavel i russisk Lapland som i Nordkarelen, men især
maaske langs Imandrasøens Bredder, udmærker Granen sig
ved sin eiendommelige^ slanke Væxt. Dens Grene voxe nemlig
her nedentil ikke synderligt længer ud fra Stammen end høiere
oppe eller saagodt som lige,ved Toppen. Følgen heraf er,
at den faar en besynderlig Lighed med et Lys og derved
allerede paa lang Afstand synligt adskiller sig fra den almin-

1 Boehtlingk. Bull. Scient. Tom. 7. 1840.

2 Efter Oplysninger, meddelte af Distriktets Forstmester.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:50:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finmar1867/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free