Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En oplevelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Ja, jeg maa gaa. —«
»De maa... igjen derhen, Nadeshda
Nikolajevna. Lad mig heller dræbe Dem straks!«
Dette sagde han hviskende, idet han greb mine
hænder og saa paa mig med sine store, forvirrede øine.
»Det er jo bedre! Sig De!«
»Men derfor maatte De jo, Ivan Ivanovitsch,
gaa til Sibirien. Det vil jeg aldeles ikke.«
»Til Sibirien!.... Kunde jeg kanske ikke
dræbe Dem, fordi jeg frygtede for Sibirien? Nei,
det er ikke derfor... Jeg kan ikke dræbe Dem,
fordi... ja, hvorledes dræbe Dem? Hvorledes
dræbe Dig?« sagde han stønnende, — »jeg...«
Og saa greb han mig, løftede mig som et barn,
og idet han næsten kvalte mig i sin omfavnelse,
bedækkede han mit ansigt, mine læber, mine øine,
mit haar med kys. Og ligesaa pludselig, som dette
var sket, satte han mig igjen ned paa benene og
sagde hurtig:
»Nei, gaa, gaa... Tilgiv mig, det er jo for
første og sidste gang. Vær ikke vred paa mig,
Nadeshda Nikolajevna.
»Jeg er ikke vred, Ivan Ivanovitsch.«
»Gaa, gaa! Tak, for De kom!«
Han fulgte mig ud og laaste straks døren bag
mig. Jeg til at gaa ned ad trappen. Mit hjerte
smertede endnu mere end før.
Lad ham reise og glemme mig — jeg bliver
tilbage og lever mit liv til ende. Det er nok af
denne sentimentalitet. Jeg gaar hjem.
Jeg paaskyndede mine skridt og gik allerede
og tænkte paa, hvilken klædning jeg skulde tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
