Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Attalea princeps
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
60
i
disse holdt ikke af den, fordi de var misundelig paa
den og ansaa den for at være stolt. Denne dens
høie vekst skaffede den ogsaa megen sorg; den
omstændighed, at alle de andre var sammen, men
den saa alene, gjorde, at den mere end de andre
mindedes hjemlandets himmel, og mere end alle de
andre sørgede den derover, fordi den af alle naaede
nærmest hen til det, som traadte isteden derfor:
nemlig det hæslige glastag. Gjennem dette kunde
undertiden sees noget blaat; det var, omend en
fremmed, bleg, saa dog den egte blaa himmel. Og
naar planterne snakkede sig imellem, taug Attalea
altid, sørgede og tænkte kun paa, hvor godt det
vilde have været at staa, om det saa bare var under
denne blege himmel.
»Sig mig, vil man snart vande os?« spurgte
sagopalmen, som holdt meget af fugtighed. — »Jeg
vil sandsynligvis idag tørre bort.«
» Deres ord forbauser mig, naboerske,« sagde
den tykmavede kaktus. »Har De virkelig ikke nok
med- den uhyre masse vand, som man hver dag
helder paa Dem ? Se paa mig ; mig giver man meget
lidet fugtighed, men desuagtet er jeg frisk og saftig.«
»Vi er ikke vante til saa overdreven sparsom
hed,« sagde sagopalmen. — »Vi kan ikke vokse
paa saa tør, daarlig bund som disse kaktuser. Vi
er ikke vante til at leve saa som saa. Og desuden
vil jeg sige Dem, at man ikke har bedt Dem gjøre
bemerkninger. «
Efter disse ord følte sagopalmen sig krænket
og taug.
»Hvad mig angaar,« blandede kaneltræet sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
