Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
«Atlas des Erdmagnetismus von Gausz und Weber« (1840), som hører
herhen.
Paa Titelbladet til sin «Magnetismus der Erde« har Hansteen
skrevet «Første Del«. Gausz venter paa «Anden Del«, spørger Han
steen derom og faar til Svar: »Den anden Del af min «Magnetismus
der Erde«, som skulde handle om Nordlyset, er ikke udkommen
og kommer vel aldrig ud under den Form. Jeg har tabt saameget ved
den første, at dersom jeg skulde skrive et saadant Bind til under lignende
Omstændigheder, vilde jeg blive en ruineret Mand«.
Endnu nogle Ord af Hansteens Brev til Gausz, da de er meget
karakteristiske for Brevskriverens Tænkemaade og Stil:
»Jeg har ilere Gange for Ku pffer og Erm an yttret. min Uvilje
over den blandt Tysklands Lærde af lavere Rang herskende umaadelige
Skrivesyge. Ikke saasnart opfatte disse Herrer en umoden Idé, førend de
ile med at bekjendtgjøre samme. Herved overfyldes Bibliothekerne, Læse
lysten svækkes, og Agtelsen for Skribentens hoie Kald nedsættes. Lige
som man i London og Hamburg maa forundre sig over, hvem der
kjøber, da alle sælge, saaledes ser det ud som det i den lærde
\ erden omsider maatte komme derhen, at ingen mere læser, men alle
skrive, og derved hæver da dette Uvæsen sig af sig selv«.
(I Observatoriets Arkiv gjemmes Brevene fra Gausz saavelsom det
norske Koncept til dette Brev, siger Prof. Geelmuyden i Maanedsskriftet
>>Xaturen«, Oktoberheftet 1884).
Med Hensyn til Intensiteten var lagttagelsernes Antal endnu meget
for ringe i den Tid «Magnetismus der Erde« udkom; for at opnaa flere
og paalideligere lagttagelser foretog Hansteen forskjellige Reiser baade
i Incl- og Udlandet. I 1821 gjorde han en Reise over Fjeldet til Bergen,
og paa denne Reise »opdagede« han Yøringsfoss en — det vil sige —
blev slagen af dens vilde Skjønhed og gjorde sine Landsmænd opmærk
somme paa den. For 70 Aar siden var jo Vestlandet med Hardanger
fjorden og Fjeldenes majestætiske Skjønhed en lukket Bog for os Østlæn
dinger. I 1819 gjorde han en Reise til London og Paris, i 1825 reiste
han rundt den Bottniske Bugt til Finland og tilbage over Åbo og
Stockhol m.
Paa sine Reiser medbragte han et af ham selv konstrueret Apparat
for lagttagelserne, og dette forbedrede han stadig, til det opnaaede en hoi
Grad af Fuldkommenhed. «Det bestod væsentlig af en cylindrisk Staal
magnet, som blev horizontalt ophængt i et Silkeormspind og indelukket i
en dertil konstrueret Kasse med Glasruder og naturligvis forsynet med
Termometer og Indretning til at maale Udslagsvinkelens Stø-rrelse«.
Skjønt han med dette sit Svingeapparat blot kunde finde den relative
Intensitet paa de forskjellige Steder af Jorden, og dette kun, naar Cylin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
