- Project Runeberg -  Hans Majestæt Kong Oscar II:s reise i Nordland og Finmarken aar 1873 /
149

(1874) [MARC] Author: Jens Andreas Friis
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

149

forbunden med Fare at passere Tunnelen. Dersom denne
Proces fortsættes, vil det lede til, at man til Slutning faar en
aaben Rende uden Tag istedetfor en lukket Tunnel. Af
saadanne har man flere; den mærkeligste er maaske
«Kinne-kloven« paa Kiil.

Spørger man Almuen der i Trakten om, hvorledes Hullet
i Torghatten er blevet til, saa faar man vistnok en Forklaring,
men ingen, der kan tages til Indtægt enten for den ene eller
anden af de Theorier, som Videnskaben opstiller.

Ethvert storartet Naturfænomen har vistnok selv hos de
mest udannede Nationer sin Forklaring. Det er ligesom om
Folket ikke kan slaa sig til Ro, førend det paa en eller anden
Maade har søgt at løse Gaaden. Men i Mangel af Kundskab
eller Videnskab har Folket derimod saa meget mere levende
Fantasi, og denne hjælper dem let over de Vanskeligheder,
hvorved Videnskaben tvivlende standser. Saaledes ogsaa her.
Der findes et gammelt Sagn om Torghatten, men til Sagnet
hører foruden Torget endnu 2 andre Øer, Hestmandø og Lekø,
der ligge nogle Mil fra førstnævnte. Hestmandø eller
«Hestmanden« fortoner sig fra et vist Synspunkt som en Ridder
i fuld Rustning til Hest, Man ser Hjelmen og den bølgende
Hjelmbusk, de stærke Skuldre og Mantelen, der kaster vide
Folder og fortsætter som Dække over Hestens Ryg. Paa
Lekø sees en Stenfigur, «Lekømøen«, ikke ulig et Fruentimmer
i Damekaabe. Om disse trende Klipper beretter Sagnet:

«Hestmanden var en Jætte, der forelskede sig i en fager
Jættemø og bestormede hende med sin raa Elskov. Men Møen
afskyede den grumme Elsker og flygtede hemmelig til Lekø.
Da harmedes Jættens grumme Hjerte og med forsmaaet
Kjærligheds Raseri bestiger han sin Ganger og spænder Buen mod
den Flygtende, som stod ubeskyttet paa Lekø i det dæmrende
Stjernelys. Pilen fløi igjennem Torghatten med ustandset
Fart mod Møen, men Nornerne forbarmede sig og forvandlede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:14:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjaoscarii/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free