Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - I Skoven og paa Fjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
steg høiere op ad Fjeldets Side, jevnere og fastere,
Naaletræerne forsvandt lidt efter lidt, og kun en eenslig
gammel Gran stod her og der igjen med halvtørre
Grene og stormknækket Top, fra øverst til nederst be
hængt med det sorte Lavskjæg. Ogsaa Løvskoven tyn
dedes af, saa at detr tilsidst blot var Vidiekrat og lave
Birkekragge tilbage. Her var det vel ikke godt at være
naar Høstens Storm med syngende Snedriver foer hen
over Bjergskraaningen; og dog matte Bygdens Folk
saa mangengang trodse Uveiret heroppe, naar de seen
høstes samlede sit Rensdyrmos i Sne og Slud, for der
efter paa Vinterføret at kjøre det ned til Bygdeni).
!) Rensdyrmosset udgjør her i Egnen en væsentlig Deel af
Kreaturenes Vinterføde. Den maa samles i Væde, og sættes
da i Læs, eller firkantede Dynger, der fryse sammen og saa-
ledes med Lethed lade sig transportere paa Slæden. Engang
for længe siden hændte det en Vinterdag, at en Mand
skulde kjøre op paa Fjeldet efter et Moselæs. Han drog
afsted i vakkert Veir. Men ud paa Dagen føg der op et
frygteligt Snedrev, og Manden kom ikke igjen om Aftenen.
Dagen efter, da Veiret stilledes, sendte man Folk op for at
lede, og efter langvarig Søgen fandt endelig en Gut Hesten
og Læsset, og Hesten var endda levende, men Tømmeløkken
sad fast i den haarde Snefan. Da Gutten ikke kunde faae
den løst i en Hast, var han dum nok til at skjære den af
med sin Tollekniv. Men Manden var ingensteds at finde.
Først om Vaaren, da Sneen var gaaet af, gjenfandtes han
med den afskaarne Tømmestump i Haanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
