Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Naavaa stor.» Her tørrede den gode Gamle sine Øine,
thi som Følge af det Hverv hvori han fremtraadte, og
som snart kunde give en Dram for meget, var han alle
rede i en Stemning, hvori Følelsen let strømmer ud i
Taarer. Dette være sagt uden Forkleinelse for Gammel
klokkerens Minde, thi han var forresten saa brav en
Mand, som Nogen kunde være og derhos fulddygtig i
sit Kald efter den Tids Fordringer.
Min Moder tog derpaa Ordet og takkede paa samt
lige Indbudnes Vegne. Hvad Bedstefader angik, saa var
det vel uvist om hans Forretninger tillod ham at komme;
Gamlemor, Stakkel, var nu for svag til at vove sig i
Gjæstebudslag; men forresten var der vel Intet iveien.
Dog vidste hun ikke om han der henne i Bænken, som
havde det saa travelt med at læse, til at han nu snart
skulde ud, turde afsee faa megen Tid.
«Ret, min Søn!» gjentog Gammelklokkeren, som
naar Talen kom paa Kundskab og Underviisning, gjerne
blev pathetisk og talte i Skrifsproget, «Ret, min Søn!
Du skal voxe og tiltage i Lærdom og Kundskab til Ære
og Fremgang for dig selv og Hugge og Glæde for Før
ældrer og Føresatte. Kundskab er som et lidet Frøkorn,
der tidlig maa nedlægges i Jorden og vandes og pleies,
saa skal det spire og blomstre og bære Frugt ... Og
Noget gav ti Fold og Noget gav hundrede Fold og
Noget — æ — faldt ved Veien og blev nedtraadt og
opædt af Himmelens Fugle ... Aah-ja ja! — Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
