Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
som om der gaves et upersonligt Selv, hvortil netop Ligeløbet
bragte En nærmere. Kan man ikke i Eks. 16 (Musiken i Aften-
skumringen) faa en Følelse af moget, der kunde kaldes Selv,
en Følelse af et gammelt Selv, langt, langt tilbage, som man
havde glemt; men som kalder paa En igennem disse Stemninger ;
kan ikke Havet, en mægtig Fjeldnatur eller lignende stærke
Naturindtryk stundom vække lignende Følelser i os af en Op-
rindelighed, som vi ordentlig rette os over Ende ved at mindes,
en Følelse som af et gammelt Jeg, man havde tabt? Hvad det
er for noget, vi her berøres af, vide vi ikke, kun saa meget kan
iagttages, at det er et Liv, der ligger helt udenfor det personlige i
os, som bliver stort, naar det personlige i os formindskes og omvendt
trækker sig tilbage, naar det daglige Selv gør sig gældende. Med
andre Ord, det er ikke Personens, ikke vort. Man kan kalde det
Selv eller ikke Selv, som man vil (Naturselv, Ligeløbsselv) — det
ligger nu engang til os Mennesker at ville personificere alt Liv,
fordi vi selv ere Personer —; rimeligst var det vist simpelt hen
at kalde det det ubevidste Liv, Naturlivet i os. Det er et Liv,
der griber langt stærkere ind i vor daglige Væren, end vi tro.
Om det end kun er en enkelt Gang, at vi paa ovennævnte Maade
bliver det var, saa er det til alle Tider allerbagest til Stede og
leder alle vore gode Handlinger, uden at vi mærke det (jfr. et
Fænomen som Samvittighed). Alt, hvad der fødes uvilkaarligt i
os (gives os), kommer fra dette Liv. Hos Dyrene kalde vi det
Instinkt og tale om det som noget, vi saa godt kendte; hos
Mennesket skjules det af det personlige Selv (Forselvet), saa man
næsten slet ikke ser det, næsten slet ikke kender det; men det
er det, der ligesom giver Straalerne i Glæde, Frihed, Friskhed og
Haab, i Forundring og Idealfølelse, alle disse Livsfænomener,
hvori Sindets Baggrund saa underligt træder frem, og hvori
Aabenhed er et saa udpræget Grundtræk. Det er dette ubevidste
Liv, Ligeløbet bringer os nærmere til ved at føre os bort fra
det personlige. Ligeløbet er jo som et rent fysisk Fænomen
heller ikke vort, men Naturens. Det hører jo ogsaa med til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
