Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
måtte ha grublet over dem og mumlet dem hen
for sig, hver stund i de dagene, og drømt om
dem i de nettene som var gått.
Men Johan talte ikke om det, som noget han
så sig istand til. Enda så ivrig han var i mælet,
falt der ikke et ord om at dette var noget han
hadde råd til — ikke ennu iallfall.
Han sukket til slutt tungt, og sluttet
— Den som bare hadde middel!
Men da kom der igjen et veldig liv i Hans
Rosvold:
— Middel! ropte han:
— Dævelen brenne, da ska då bli ei råd. E
trur på dæ du rekner ut som på katkisma. Du
ha aller rekna feil, dæ e veit.
— E ska kaver for de. Og e ska få ander te
å kaver for de. Du ska få middel. Kve fan
har vi den nymodes innretningen, denne ban*
ken for, om vi ikkje kan få peng der?
Johan blev et øieblikk blodrød av glede. Så
bleknet han igjen og sa langsomt og betenkt:
— Du mein e ska våg dæ?
— Dæ er då som dæ var lagæ. Du treng kje
å leit ette hverken skute hell skipper:
— Gud bære me kor dæ lagæ se for de! Ein
sku tru, du var komme te væla med seir*
skjorta på:
— E du født på en søndag? Eller har du
daumannsbein i belte? Dæ er næsten så ein
— Jagu ska du våg dæ, sa Hans:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
