Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JEG)
dommen legede med uden for paa Trappestenen i Solen. Den
vidtstrakte Ørken, der ligger for én såa langt, man kan øjne, og
hvori Uvejrs Rasen ligesom er afbildet, om end alt er saa stille,
synes at førtælle én gamle Histørier. Man lytter, En Gang imel-
lem høres et Maageskrig hen over Sandkullerne, en sagte Listen
af Sandet imellem stride Marehalmstotter. Man gribes ejen-
dommeligt. En gammel Oberst fra sidste Krig, der ellers raabte
op til enhver Tid, talte dæmpet og næsten ængsteligt, da han
køm op i Klitten. Stundum vender man sig om efter en ud-
hængende Klittørv. Det var, som et Øjenbryn rynkedes. En
underlig Alvor og Sandhed er alle Vegne. I saadanne Stemnin-
ger gaar man ligesom op i Naturen. Mens man gaar langs
Havet lyttende til Bølgeslaget, til Spillet omkring de gamle
Vragstumper, er det, som man gik med nogen. Det er, som om
man ikke tænkte selv, men tænkte Havets eller Naturens Tan-
ker, som om man ingen Vilje havde, men gjorde Naturens,
ligesom Marehalmstraaet. Her foreligger én af de Stemninger,
vi kalde vegetative Stemninger, Det er fine, ædle Stemninger
med høj Mulighedsværdi. En egen Art Ubevidsthed, en ejen-
dommelig Upersonlighed er karakteristisk for dem.
2. Man tænke sig tæt Snefald en stille Vintermorgen med
den saa karakteristiske Ro og Stilhed, hvori man ikke engang
hører Lyden af sine egne Fodtrin i den bløde Sne. Stille og
jævnt falde Sneflokkene mod Jorden, medens det hvidprik-
kede Slør aftegner sig paa mørke Tjørnebuske i Baggrunden;
langsomt og let svæve de enkelte Fnug ned forbi Grene og
Kviste og visnede Bogeblade; hist falder en lille Klump paa
en Bænk, her en anden paa en lille Gran. Det er, som hele
Naturen sov. Slig Stemning kan paavirke én paa mærkelig
Maade. Medens man med opsmoget Krave og Hænderne i Lom-
men slentrer ned ad Stien, kan det være, som om man ganske
glemte sig selv, som om man paa én Maade gik og sov, men paa
2x
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
