Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
Læseren vil sikkert genkende den Stemning. Digteren her sigter
til, fra sit eget Liv. Have vi ikke været paa Jagt hos Peter Petro-
witsch. saa vide vi, hvorledes der paa Fodture, paa Forretninger i
Marken (jeg husker især Vinterdage) kan paakomme En ganske lig-
nende Stemninger. en Følelse, som om man var sjælelig udpint, ikke
kunde taale flere Indtryk. Man kan ikke begribe, hvorledes de torre
Græsstraa nde paa Gærdet kunne holde ud at lade sig piske længere
af Vinden, eller hvor det store Træ ved Vejen kan holde ud at staa
og se længere ud over den ensformige. nogne og frosne Mark. Al
Ens indre levende Kraft er lobet ud. Et besynderligt Fænomen!
Hvor er den løbet hen?
Det er ikke til at tage fejl af, at vi i Naturen have at gøre med
en stærk aandelig Udførsel (Aabenhed. Ligeløb) i Folge med ringe
Selvudvikling.
Naar man ser paa en Eksempelrække som ovenstaaende,
kan man faa en pirrende Følelse af en Aarsagssammenhæng,
man er lige ved at faa fat i, er saa snublende nær ved, at der
ligesom kun synes at mangle et eneste Ord. Men dette Ord
kan man stadig ikke komme efter. Ved nærmere Eftertanke er
det ikke saa underligt. Tingen er den, at Eksempler som 9
(Refleksbevægelserne) eller 14 (Styrtebadet) nok kunne give
os en levende Følelse af, at Bevidsthed er betinget af en vis
Opstilling af Livsstrommen, en hestemt Stromform; men at vi
med alt det dog ikke kende denne Form, i Virkeligheden slet
ikke vide, hvad Bevidsthed er, og at det jo dog er for meget
at forlange, at vi skulde kunne forstaa, hvorfor Ligeløb ikke
egner sig til at frembringe noget, vi ikke vide, hvad er. Der
maa nødvendig blive et Hul. Som der blev sagt straks ved
første Omtale af denne Egenskab (Pag. 218), maa vi indtil
videre lade den teoretiske Forstaaelse fare og nøjes med at
betragte det som en Erfaringssag, at Ligelob nu engang ikke er
selvydannende.
Men ere vi nu ogsaa sikre paa den Erfaring? Det er jo dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
