Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
" fælles Arbejdsftue og var ikke at formaa til at betragte
Noget som Ejendom uden i Fællesskab med Broderen, og
Ludvig kunde da ikke skjule for sig selv, at han vilde kunne
have glædet ham endnu meget mere ved blot at have
bragt ham en Blomst, hvad der syntes sat være ham det
Kjæreste af Alt.
Denne Ludvigs næsten kvindagtige Folsomhed over
for Broderen, som var tiltagen overordentlig efter Mode-
rens Død, forklaredes imidlertid nærmere dels derved, at
hun havde hængt med hele sit Hjerte ved denne Søn ·og
paa sit Dødsleje havde paalagt Ludvig at vaage over
ham, dels derved, at Ludvig, da han var bleven Mand
og kunde overse det Gjennemlevede klart, opdagede hvor-
ledes han selv lige fra Barndommen af bestandig var
bleven foretrukken for Broderen af deres Fader, som var
en stolt og meget heftig Mand, der fuldkommen havde
overfet den ældste Søn fra det Øieblik da han var bleven
overbevist om hans Svagheds Uhelbredelighed. Nu for-
stod Ludvig deres Moders Hjertesorg den Gang, da
hun ifølge sin Mands bestemte Villie maatte skilles fra
·Klaus, idet han vilde have ham oplært paa det konge-
lige Døvstumme-Jnstitut, medens hun ønskede at beholde
ham hjemme og lade ham undervife der. Faderen havde
ligesom generet sig over denne Søn, og nu indsaae
Ludvig Grunden til den dybe Kløst, der havde skilt hans
Forældre saaledes, at der aldrig var Varme eller Fri-
modighed tilstede imellem dem-
De to Aar, i hvilke Moderen var Enke, var hun
stille og svag, medens Ludvig paa Grund af Stands-
pligter som oftest var fraværende. Efter hendes Død,
som gik den dovstumme Syn faa nær til Hjerte, at han en
Tid lang var nær ved at bukke under af Sorg, var det,
J. Schjorrtng: Flvvende Sommer. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
