- Project Runeberg -  Peter Foersom : En levnedsskildring /
34

(1895) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

denne Rolle nogensinde havde lænkt, følt og drømt,* og
denne Erklæring faar saa meget større Betydning, naar man
véd, hvor høit han havde vurderet Rosing netop i denne
Rolle, og hvor meget Udførelsen af det gjenoptagne Syngespil
ellers skuffede Rahbek. Senere gjentager han andetsteds,
at Foersoms Balder var i sit Slags det Skjønneste, han
nogensinde véd paa Scenen at have set.

I Udførelsen af Balders Rolle laa et Varsel om, hvad
Foersom skulde blive for Ewalds Fostersøn Oehlenschlæger.
I sine „Erindringer* nævner denne det »hæderværdige Trekløver,
uden hvis Hjælp det vilde have været ham umuligt at gjøre
Virkning paa Scenen*; det var Stephen og Marie Heger
og saa hans „kjære Foersom*. Rahbek siger: „En ny og
glimrende Periode oprandt for Foersom, da hans Ungdomsven
Oehlenschlæger ved sine kraftfulde Nationalsørgespil
begyndte en ny Epoke i den danske Tragedies Annaler. Klagede
Foersoms Mester, Rosing, denne den dramatiske Kunsts
Milon, naar han saa paa sine fordum saa kraftige Arme,
med Rette [over], at denne fordums Kraft just havde forsaget
ham i det Øieblik, da den i „Hakon Jarl*, „Palnatoke* o. s. fr.
havde ret faaet Noget at prøve og vise sig paa, hvor glad
maatte da ikke Foersom være, der nu i sin favreste Kraft
kunde ombytte hine Sekretærer og Fændrikker med Roller
som Olaf, som Axel, som Gorreggio, som Angantyr.*

Foersom har udført følgende oehlenschlægerske Roller:
Olaf i „Hakon Jarl* (1808), Svend og senere Palnatoke i
Stykket af samme Navn (1809), Axel i „Axel og Valborg*
(1810), Gorreggio (1811), Angantyr i „Stærkodder* (1812),
Leander i „Kanariefuglen* (1813), Harald i „Hugo v.
Rhein-berg* (1814) og Hagbarth i „Hagbarth og Signe" (1816).

Som Olaf i „Hakon Jarl* var han i Begyndelsen noget
trykket af den Maner, han var vant til fra de „huslige
Stykker*, og af hans Medspillendes Mangel paa Forstaaelse af
det Nye, de skulde fremstille. Senere spillede han sig op,
saa det offentlig kunde siges, at han her viste sig i Stand til
at udtrykke Kraft og Høihed; der var Fantasi og varm Følelse
i hans Foredrag, og Baggesen siger i 1813 om ham i
denne Rolle, at, medens f. Ex. Ryge „sank ikke ind under
Stykkets øvrige Gang, men under sig selv i de første Akter*,
saa hævede Foersom sig næsten i samme Grad over sig selv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:27:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/foersom/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free