- Project Runeberg -  Peter Foersom : En levnedsskildring /
38

(1895) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

laa bedre for ham og var mere vellykket i hans Fremstilling
end denne, og det netop, fordi den faldt sammen med hans
egen Personlighed; den besynderlig drømmende, nu og da
til heftig Følelse rask opflammende Tungsindighed, der var
hans egen, smeltede her i Et med den for Kunsten
begeistrede og i Kjærlighed sværmende Antonio; han var her lige
fuldstændig i Spil som sjælfuld i Foredrag.

Fru Hegermann-Lindencrone siger:

Ja, han var, hvad her han tolked tro.

Hvad for hin var Penslen, her var Læben.

Menneske og Kunstner, Mand og Fader

— Alt han var, hvad dér han tolked tro.

Selv Baggesen, som i hin Periode, hvor han var saa
krakilsk mod Oehlenschlæger, talte med en vis Kølighed
om Alt, hvad der kom i Berøring med denne, siger, at
Foersom fremstillede Antonio saaledes, som Digteren har malet
ham. „Rollen er saa syg, saa bedrøvelig og saa
sønder-slidende, at man ikke godt kan forlange af Skuespilleren, han
skulde hæve vor Følelse ved hans Spil over Medlidenhed.
Det gjorde Foersom imidlertid undertiden — især dér, hvor
Digteren, saa at sige, ganske har ladet ham falde — ved sit
fyrige og kraftige Udseende. Hans Fremstilling var helt
igjennem ædel, selv i Stillinger, hvor det var yderst
vanskeligt at være det“.

„De mest opløftede Øieblikke i mit Liv har været dem,
i hvilke jeg levede i dine Stykker", siger Foersom engang til
Oehlenschlæger.

Der kunde over Foersoms Skuespillerpersonlighed være
et egent besynderligt Anstrøg af Humor og Adspredthed, og
dette gjorde ham særlig skikket til at optræde i en Rolle
som Shakespeares Hamlet (April 1813). Oehlenschlæger
siger, at den shakespearske Humor var Foersoms egentlige
Element, og derfor var ogsaa den dybsindige med sin
Svaghed kæmpende Hamlet hans bedste Rolle. Rahbek kalder
denne Præstation for et Mønster paa dybt Rolle- og
Kunst-Studium. — Foersom feirede i Hamlet sin Triumf. Han var
paa denne Tid meget svagelig og maatte under Udførelsen
anvende en bestandig og ikke altid for Tilskueren skjult An-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:27:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/foersom/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free