Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 HVERT ORD LEVET, FØR DET BLEV TALT
maalet efter Gud har begyndt at røre sig hos
et Medlem af Menigheden. Men hos en
Prædikant maa der kræves mere.
En Prædikant maa absolut stille store Krav
til sin Omvendelse. Det maa komme alvorlig
frem i hans Bøn i Lønkammeret og i hans stadige
Forarbeidelse af sin personlige Frelse og i hans
daglige Beslutning at gjøre det, som Gud vil
ogsaa i de mindste Ting. Det er ikke bare
Prestens Ord, som prædiker. Det er ogsaa hans
Liv. „ Verden læser ikke Bibelen men den læser
dig og mig/1 Disse Ord gjælder om enhver
Kristen ; men de gjælder dobbelt om en Prest. Gid
det ofte maatte gaa saa, som jeg engang læste
om en Pige, der tjente hos en Prest. Hun fik
et andet Sind og begyndte at søge Gud. En af
hendes Bekjendte spurgte hende: „Det var vel
hans Prædikener, som virkede saa paa dig?" —
„Nei", sa hun, „det var hans Liv." En og
samme Mand maa Presten være i Selskabslivet
og paa Prædikestolen. Han maa være til at
kjende igjen. Han maa ikke i Omgangslivet gi
det Indtryk, at de store Ord paa Prædikestolen
ei behøver at tages i fuldt Alvor, men at der
kan gives stor Rabat paa dem. Han opdrager
da let sine Tilhørere til at sidde under hans
Prædikestol med et stille Subtraktionsstykke.
Jeg tænker ikke paa nogen Lovtrældom eller
Pietisme. En Prest bør kunne si: „Nil humani
a me alienum esse putou, „Intet menneskeligt er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
