Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brudehingsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selv blev jeg i Værtshuset. Der laa drukne Menne-
sker udenfor paa Gaden, paa Trappen, i Gangene,
i Værelserne. De-havde alle glemt, hvad de selv
hed, hvis de da nogensinde, havde vidst det: Da
jeg traadte ind i Skænkestuen, maatte jeg for at
naa hen til Disken og hilse paa Værten, skræve
over en hel Bunke Lig, der’var faldne for Kruset.
Gamle Politow stod selv og maalte Brænde-
vin ud. Hans lille, graahærdede Skikkelse havde
det samlede og -hensynsløse Udtryk, der ^kende-
tegner den store Kræmmer paa de store Markeds-
dage. Det graa Haar laa som et tyndt,, glat Islag
over hans lille, skarpe Hoved. Øjnene var smaa og
opmærksomt sammenknebne, og Munden saa
haardt lukket, at man kun saa Hudrvnkerne rundt
om dem. Ofte vaagner jeg om Natten ved at se
dette Ansigt uden Læher . . . . og jeg ser da sam-
tidigt med, som jeg saa det hin Nat, unge Politow
liggende døddrukken bag den Disk, hvor gamle
Politow stod og forgav sine Gæster med sydende
Brændevin. -
Gamle Politow rakte sin kolde og benede Gam-
melmandshaand ud mod mig, men da jeg greb
efter dens krumme Fingre, stak Djævelen et Stob
Brændevin i min udstrakte Haand. Jeg tømte det
uden at sige et Ord; det var jo hl. a. en Aftale
mellem os, at Brændevin aldrig skulde sætte sig
i mine Ben, for at jeg kunde faa alle de Ulykker
gjort, som andre undgaar, naar Benene svigter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
