Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrstinde Monguschko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
staar, — svarede en anden Stemme paa det sam-
me Fransk, og Klangen var saa blød og skær, at
den Rejsende saa op paa Børnene og forstod, at
det var dem, der talte.
— Ingen’ tror, at vi e r1gifte, — sagde Drengen
paa polsk, og man kunde sej at det morede ham
at gentage denne Sætning, og at han med Vilje
%
ikke vilde forstaa det tavse Sprog, den lille Pige
had ham tale1
. 1 ,,
— Du skulde tale et Sprog, man ikke for-
staar, —: sagde hun rødmende og anstrengte sig
for at bekæmpe sin Forvirring. Men da Drengen
nu gentog det samme paa russisk, kunde hun ikke
mere beherske sig, og hele hendes lille, gullokkede
Hoved’blev blussende rødt. Hun vendte sig hurtigt
om og sagde til en Dame, der sad med Ryggen til
hende ved det næste Bord:
— Han driller mig, Mo’r, og siger noget, der
kan kompromittere’ mig. 1
Moderen vendte sig om:
— En ridderlig Mand bringer aldrig sin Dame i
Forlegenhed ...■. Hun vilde sige noget endnu,
men undlod det og fortsatte Samtalen ved sit eget
Bord. Paa den rolige Maade hun talte, kunde man
se, at den høje, blege Herre med de mørke og
fjerne Øjne var nendes Mand, og at de to ældre
Damer ved samme Bord var deres Slægtninge.
Deres Samtale var saa roligt forekommende, som
den kun er det blandt Slægtninge af høj Byrd. De
sad i et Luksustog som i deres egen Spisesal, lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
