- Project Runeberg -  Forvandlinger /
82

(1913) [MARC] Author: Aage Madelung
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sterletten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

selve Overfladen, gik hen over os. Den skovlede
Vandet bag nd med sine rullende Finner, saa det
hvirvlede og kogte i Strømmen længe efter, at den
var svømmet over os. Den fløjtede og hvæste ogsaa
gennem sine Sprøjtehuller. Jeg holdt nu mere af at
høre Vandet fløjte sagte paa et skarpt Sivblad eller
rusle med Kiselstenene, der hvor de stærke Fald
var. Men Oldermanden sagde en Gang, at det var
Ungdommeligheder. I den Flod, han var kommet
fra som Rogn, var der saa mange af disse store
Hjulfisk, at man havde andet at tænke paa end
Drømmerier. De sprøjtede noget ud, som han
kaldte Petroleum, og det var ikke godt for de rig-
tige Fisk nede i Floden. Man fik en daarlig Smag
i Munden og blev ram i Kødet, saa man ikke var
rigtig svømmeglad, sagde han. Men han havde nu
saa meget at skulle have sagt, navnlig efter at han
fik sit Mavesaar.
Efterhaanden kom vi næsten alle ned til det
store Sommervand i Floden — næsten alle, for
nogle Stykker af vore var nu og da kommet ind i
et Spind med fine Masker, som de ikke kunde kom-
me ud af igen, ejheller springe over. Og dér blev de
da slaaende, mens vi gik videre. Hvis de ikke staar
paa samme Sted, naar vi kommer igen til næste
Legetid, ved jeg ikke, hvor de er bievne af. Men det
ved jeg, at hidtil har vi aldrig mere fundet dem
igen, der er blevet staaende paa den Maade. Hvad
vilde de ogsaa ind i det Spind efter! Forøvrigt var
ogsaa nogle af de yngre taget med ud at svømme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:49:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forvand/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free