- Project Runeberg -  Forvandlinger /
152

(1913) [MARC] Author: Aage Madelung
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjertet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

slutte brat og uventet, før han var forberedt paa
at miste det. Ikke destomindre kunde han ikke
undgaa at lægge Mærke til, at han var tørstig og
sulten, hvorfor han ringede og bestilte en Flaske
Mineralvand, to blødkogte Æg og et Stykke kold
Stør med Peberrod. Han syntes, trods alt, at Maden
smagte rigtig godt, og da han var færdig og kom
til at tænke paa Tobak, skar han Spidsen af en
Cigar og puttede den i Munden for ikke at føle Sav-
net dybere end højst nødvendigt. Men da han havde
tygget lidt, og Tobakssmagen bredte sig over hans
Tunge, spyttede han Cigarspidsen ud med et Ud-
tryk af Væmmelse og sagde sig selv, at Nikotin var
meget skadelig saavel for ham som for enhver an-
den uden Undtagelse. Alkohol var ogsaa en Gift,
en farlig og fordærvelig Gift, som intet fornuftigt
Menneske indlod sig paa at nyde. I Virkeligheden
smagte Mineralvand langt bedre for ikke at tale
om Mælk. I det hele taget var det ethvert Menne-
skes Pligt at værne om sit Helbred og ikke øde det
paa letsindig Vis som f. Eks. ved Nattevaagen og
Svir i Klubben og andre Lokaler. Han vilde for
Frem tiden sove, mens Tid var, og ikke gøre Nat
til Dag. Ude er godt, men hjemme er bedst, og selv
om han ikke var Familiefader, kunde man dog
ikke sige, at han var helt ene. Han havde jo Anna
til at holde Orden i Stuerne og en dygtig Kokke-
pige, rent bortset fra Medhjælperne i Apoteket, som
det virkelig var paa Tiden at holde noget bedre
Øje med . . . . Nej, han misundte ikke de gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:49:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forvand/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free