Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hrafnkellsdalr - Brú, 18. August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 En Klssr.
vaagnede op i Latter, drømmende om denne Fyr, der saaledes
havde bragt os i Latterhsornet, at jeg endogsaa glemte at erfare hans
Navn, eller Navnet paa hans Bær, der iøvrigt, til behagelig Efter-
retning for Lysthavende, er den sidste Beer i Hrafnkellsdalen, et
Kvarteer førend man naaer Brij ved kaullssi s Bad
Silde om Aftenen ankom vi paa denne Side as Jiikullskt «ci
Bekj, hvorover fører en eiendommelig Færge-Hcengebro, paa Jslandsk
kaldet Klitfn
Den bestaaer af tvende Toug, der ere ndspaendte fra den ene
Flodbred til den anden, adskilte fra hinanden i en Afstand af 4
Fod, i det Smaa efter samme Princip som Suspenderne paa
Stephensons Hængebro· En fiirkantet Trækasse med fire Ruller, to
paa hvert Toug, hænger i Tougene. Kaser har en Trækline paa
hver Side imod Flodbredderne, ved Hjælp af hvilke den trækkes over
Vandet, frem og tilbage. Det Hele er en meget simpel Mekanisn1e,
der iøvrigt svarer til Hensigten i Mangel as noget Bedre; men Træ-
vcerket, der paa Kysterne holder Hængetougene og Kasse-i paa
Rullerue, ja selve Tougene frembringe ved Betragtning For-
nemmelsen af en uhyggelig Usikkerhed, der ikke formindskes, naar
man befinder sig i selve Kassen, som knager og brager, medens
Tvugene bevæge sig som slappe Linier og svinge stærkt, idet man
trækkes over den rivende Flod. Uhyggelighedcn forniindskes ikke
derved, at man, saaledes som vi, i Beelgmorke farer over Vandet,
der skummende og støiende hvirvler afsted c. 20 Fod nedenunder.
Men »saalænge det knager, holder det« — og dengang
holdt det.
En Bonde fra Fljdtsdalen havde gjort os Følgestab hele
Veien og viist os megen Forekommenhed. Jeg beklaget meget
ikke at kunne finde, hverken i mine Notitser eller·i min Hukom-
melse, denne Mands Navn, hvis behagelige, omgængelige Personlighed
og belevne Væsen imidlertid staaer levende for min Erindring
Jeg tillader mig fra det Fjerne at sende ham vor Hilsen og hjerte-
lige Tak sor hans opoffrende Hjælp Det var en vakker, under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
