- Project Runeberg -  Fox-Expeditionen i Aaret 1860 over Færøerne, Island og Grønland /
116

(1861) [MARC] Author: Theodor Zeilau - Tema: Exploration, Telecom, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116 Det vilde Ridt.

ftance formaaede at gjøre, og meget ofte tumlede omkuld. Da
Faldet blev mere og mere skraat, gik det imidlertid rask fremad,
eftersom vore dygtige Dyr flinkt satte Benene frem og mere rul-
lede end gik ned ad Skraaningen, uden hverken at glide ud eller at
tabe Balancen, som det faldt os vanskeligere at holde i Sadlerne,
fordi den stærke Skraaning gjorde, at vi neppe kunde holde Sædet
og den længste Tid næsten maatte staae iStigbnilerne Man maa
have seet disse fortrinlige Dyr paa de islandske Fjelde, selv have
siddet paa deres Nyg paa en længere Reise i dette Land, for at
vaere istand til værdig at paaskjonne disse niagelose Dyrs fortræf-
selige Egenskaber, — og dog vare de her udmattede og medlidende
Den grønne Dal, der hist langt nede i Horizonten ogsaa var
bleven opdaget af dem, gav dem fornyet Liv, og i en Fart vare
vi nede i Dalen, men traf ikkun — Sand; Græsset var endnu
langt, langt borte. Dog, Veien var jevn og Jordsmonnet blodt
og fast, faa at det ikke tog lang Tid, forinden vi i et fkarpt Trav
naaede Arbrandsrxe Vi vadede over denne og gik mod Vest ad
Haukadalr til, hvilket vi vidste nu maatte være i Nærheden; men
vi kom ind paa en Strækning dybt Flyvefand, Himlen blev over-
trukket af sorte Skyer, der hurtig bragte Mørket paa os; det
begyndte at blcese op med Byger imod os, ikke Regn, men Sand,
der fløi os om Ørerne og pidskede os saa blinde, at Udsigten sor-
hindredes og vi atter vare faagodtsom vildsarne; men vi lode staae
til, idet vi holdt Koursen ved at presse imod Vinden, og da Sand-
marken var ganske flad og jevn, og Sandets Dybde aftog mere og
mere, sore vi afsted i vildeste Fart henover Sandet og vilde vist-
nok i denne Situation have asgivet et interessant Skue for en
Iagttager-, der var i Besiddelse af lidt Fantasi oghavde lidt
Bekjendtskab med Hexe, der, pidskede afsVinden, fare afsted som
sktwmmede Aander, ridende paa Skyer af Sand og Støv

J et saadant Ridt naaede vi snart ud as Sandmarken og
stødte paa en lille rislende Bæk, over hvilken Hestene sprang isaa
vilde Satfer, at vi nær Alle vare blevne Græsryttere, ja, thi der



Et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 14:07:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/foxexp/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free