Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 68 —
Fade fulde af alle mulige madvarer, langt flere og
langt rigere end det svarte til den lille bys beskedne
vaner, oversvømte vor leirplads. Høns, dadler, ris var
sjeldne varer for os, og vi kasted os over dem og spiste
mere end det egentlig var raadeligt, saa afkræftet og
udsultet som vi var.
Men nu var al nød og al kvide forbi. Vi undte
os en hviledag for at kvikke os lidt; saa kjøbte jeg,
rigtignok paa kredit, et æsel, som vi skiftevis skulde
ride paa, og saa tog vi den næste aften farvel med
den lille gjestevenlige by for at fortsætte veien til
Gatrun*."
Over sandhavet.
Slige forfærdelige besværligheder som ovenfor er
skildret har mangen en opdagelsesreisende paa sin færd
gjennem de store ørkener maattet gjennemgaa. Alt
synet af ørkenens uendelige trøstesløshed skulde en
synes maatte tage haabet selv fra den modigste. Men
den ene foregangsmand efter den anden har uforfærdet
taget fat paa den vaagelige færd, og takket være deres
ubøiélige mod og opofrende udholdenhed, er de fleste
af dem vendt tilbage med rige skatte af opdagelser,
som de har føiet til menneskehedens kundskab.
En anden tysk reisende, Karl Zittel, fortæller:
„Vor ekspedition havde gjort det til sin hoved-
* Gat run, oase indenfor Tripolis’ omraade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
