Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRISTATERNES AANDSLIV.
ristisk stemt over en Kritik, der fortæller, at Poe og
Whitman er de bedste poetiske Udtryk for Amerikas
Ejendommelighed; thi man har faaet at vide, at selv
Victor Hugø, da han betegnede Poe som den ameri-
kanske Litteraturs Fyrste, næppe kendte Hawthorne og
Emerson af Navn. I det hele spores der i de senere
Aar hos Amerikaneren et prisværdigt Mod til at an-
lægge sin egen Maalestok og at protestere imod, at der
af hans Litteratur skal kræves særlige Artsmærker, før
den kan anerkendes som national.
Det synes, at man i Europa har glemt, at den
amerikanske Nation opstod som et Skud af den engelske,
at Hollænderne i New York Stat og Tyskerne i Penn-
sylvania isprængte den spirende Nation deres Ejendom-
meligheder, at Irlændere, Skotter og Skandinaver Dag
for Dag optages og omdanner Folkestammen.
Det bør erindres, at den franske Revolution blandede
sine Straaler med Amerikas nationale Morgengry, at de
forenede Stater har Sprogfællesskab med et europæisk
Folk, og at Forbindelsen med Europa Aar for Aar
bliver mere benyttet. Amerikas Kunstnere og Digtere
opholder sig ofte lige saa meget i Europa som i deres
Fædreland.
I Steden for nogle uangivelige amerikanske Kende-
mærker, bør man derfor vente, at £merikas Aand8s-
liv vil blive bestandig mere verdensborgerligt og mindre
»amerikansk’",
Den franske Forfatter Paul Bourget, der, som de
fleste skrivende Amerikafarere, efter nogle faa Maane-
ders Ophold herovre, skrev en Bog om ,,Amerikanerne’’,
afviser Amerikas Krav paa litterær Anerkendelse med
Fa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
