Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNING.
Amerika, var det med et frygtsomt Haab om endelig at
skulle træde i nært Forhold til sit Fødelands rigeste
Personligheder; men ogsaa med en ængstende Følelse
af, at han aldrig vilde genfinde det Land, han havde for-
ladt, og at det ny Amerika ingen Sympati havde for
ham.
I Amerika var alle Sind optagne af den netop ud-
brudte Borgerkrig. Vel havde Hawthorne ingen Sinde
haft Sympati for Slaveriet, men endnu mindre sympati-
serede han med dem, der med et Slag vilde frigøre
Slaverne.
Den Fanatisme, der syntes ham at være Garrisons
og hans Tilhængeres aandelige Atmosfære, var ham
utaalelig. Hans egen fuldstændige Mangel paa Fana-
tisme og hans Evne til at se enhver Sag frå andres
Standpunkty satte ham 1 Stand til at vurdere Retten og
Uretten fra forskellige Sider paa en Tid, da det gjaldt
om kun at se fra den Side, der var ens egen.
Han vedblev at holde begge Øjne aabne, medens
hans gamle Venner havde lukket det ene for at sigte
og fyre paa hverandre.
Emerson og Kredsen i Concord var i luende Be-
gejstring. For dem var Garrison en Profet, John Brown
en Martyr. For Hawthorne var den første en Fanatiker,
den sidste en Forbryder. Vennerne, der havde ventet
hans fulde Tilslutning, blev kølige og mistænksomme.
Det vår en Tid, da den, der ikke var med, syntes at
være imod.
Da kom hans Ungdoms hjælpeløse Følelse af ikke
at kunne faa Del 1 Menneskenes fælles Sag atter over
ham. Deune Gang for ikke at løfte sig mere. Medens
hans Folk søndersplittedes, og hans Land blev en Grus-
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
