Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A - -»
i .
?Brug. J en Verden, hvor fornuftige Skabnin-
krger skulle opdrages, maae de frie Handlinger have
ksviiise Følger, og de fornuftige Skabninger ikke
lkunne blive lyksali3e, uden en vis Brug af Mid-
l.lerne. Denne Brug af Tingene, de Love og
fRegler , som bestemme Brugen , kunne vi lære at
iskieude 1)af vor egen Fornuft eller Erfaring; 2) af
ssandres Underviisning og Exempel, og 3) af en
kguddommelig Aabenbaring. Den’Kunsdjkab, som
"Mennesk—et samler ved egen Undersogning og Erfa-N
ksring, gaaer meget langsom. Det viser Erfaren- J
heden. Et Menneske, for Ey. , som kom nu "
først ene indi Verden, kunde hundrede Gange
have dræbt sig’selv, førend han saf egen Eftertanx’
ke og Erfaring lærte at kiende Tingenes Egenska-
ber, endog faa- vidt , som det behoves nedvendigsz
rilat opholde Livet. « Mennesket er heri ufuldkom-»
nereend ·Dyrene.«." Disse have sikkre ·og uimod-
·staa«elige Drifter-, som lede dem; de«kommetilig til
densng af deres Kræfter, at de kunne forsorgei
dem selv.’ Mennesket har ikke disseDrifterz der
kommer- sildig til’ Brugen af alle sine Kræfter , ’ogsx
d«et1"kom aldrig , saaledes sotn det nu fødes, tik
Brugen af den vigtigste; som er Fornuften, der-’
« · A I · - som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
