Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. ! . . , l
r52. —— U-. —-
som forspilde den Lyksalighed,« som Gud tll-byder
os, og som nøde ham til at indfkraenke den.til»,vor·t
eget» Bedste. «"
25- sxis ( iis »
·»——«— »———»«Mennesket havde og uden Tvivl meere
tabt end vundet derved." . Havde de, førend deend- —
nu vidste noget Raad mod det Onde, begaaer den-
ne første Forseelse, hvor meget lettere og hastigere-
fkulde de daikke have begaaet en nye, dersom
Gud havde hindret alle de skadelige Felger,— som
de ved den første Forseelse havde paadraget sig.
Deres Fordærvelse var derved bleven større og
større, indtil Skam og Undseelle reent havde ops O
bstu Gud havde ved en Mængde af Undervaerk
- maattet forebygge alle sskadelige Følger af deres ·
Overtraedelser,s og Mennesket var ikke bleven be-
ivre-;’ men værre derved. Det havde ien formcke
stelig Tillid til saadane Virkninger af Almagten
kun endnu mindre agtet Guds Raad; dets-havde
blind-i fulgt sine Sandser, uden at bruge enten sin-
Fornuft elleerrfaringz thi hvorledes skulde det
bruge denne Fornuft ,« hvorledes skulde det agte
paa disse Erfaringer, dersom Gud havde ved sin
Almagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
