Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
" «
183
og giver Gud og Naturen Skyld sor siiie Feil. Ho-
- srer Gud dem, og lader Umaadeligheden søde ,
« Smerter og Sygdomme efter sig, son; berøve ham
den Smag, over hvis Fristelser han nyelig klage-
’de (thi at Gud for nogles Umaadelighedo Skyld !
skulde lade alle Bunstokke forandre deres Natur-,
detvar dog vel for meget at begierez det er nok, ats
Viinen taber sin SmagiDrankerens Mrrnd , men
dette kan ikke skee uden ved Sygdomme og Smer-
».ter) Hvad da? da klager han over Straffen, lige- ·
som han nyelig klagede over Fristelserne. Lad ham »
kun klage over Synden , lad ham modstaae Fristel- «
sernez og dersomhan ikke» kan det, da taale Straf-
feti taalmodig.. Det er det eeneste Middel, —ti«l
Forbedring, som er tilbage for en Skabning, der
har misbrugt sin Frihed , og’sont endnti ikke har
Herskab nok over sine Begierligheder for at kunne
regjere sig selv. - «
Den sidste Skyld var bleven lagt paa Slan-
«»gen. Denvar det, somMennesket ansaae for den
første Aarsag til sit Onde.l Et ufornuftigt Kreas
tur, som kun havde varet en Anledning eller Reds-
skab til Menneskets Overtrcedelse, kunde ikke straffesz
thi et Onde, ·betragtrt· som en Straf , er en bevar-
( M 4 " « gende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
