Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« ,
k.» ! « - 891
Hvilket Forlangendekunde være daarligerek og dog
hører man saadane Spgrsmaale as dem,’ som ved (
Fornuftsslutningcr ville bestride en Historie, der
- er grundet paa saa troevaerdige Vidnesbyrd-. »
- Det er sbeviisttilsorn, atden sorskroekkeligste
Tanke, somplagede Menneske-, var den, at han
. ikke vidste nogetMiddel til at endesit Onde. En
skrækkelig Udsigt i det Tilkommende, en Frygt for
en uophørlig Vedvarenhed afsde Smerter og Ange- «—
ster, som han følte, maatte naturligviis ængste
ham meere, end alt det nærværende Onde. Uden
Forstkring om en tilkommende Frelse havde Adam al-
rede været straffet nok ; de mindste Lidelser blive u-
taalelige , dersom man endmi ikke seer Haab til no-·
gen Ende. Saasnart Gud’ derimod vilde give
ham denne ,F—orsikring, at hans Lidelser skulde ens-
des engang, at der var et Raad,’ en Frelse«muelig,
ophorte den største Nød ,. Mennesket skulde da end
og med Taalmodighed og Underkastelse kunne høre-
" den Dom, hvori Gud forkyndte ham andre Følger
af hans Handling, som hanendnn ikke kiendte.
Gud vidste saadant et Middel, og i det han sagde,
at Qvindens Sted-skabe fenderknuse Slangens Ho-
ped, sagde han nok, for ·at sorsikre Mennesket,
. · « at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
