Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. En slitsom høst — Tredje vinter i polarisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi nu en lang stund havde havt, just ikke havde staaet
synderlig højt, steg med engang ganske storartet. Slige
stemningsmennesker var vi allesammen biet under
forholdenes magt, — naturligvis mere eller mindre. Den eneste,
hos hvem der tilsyneladende aldrig var nogen forandring
at se, ligesaalidt i humør som i væsen, var kaptejn
Sverdrup. Han var og blev stadig den samme rolige,
jevne, klart beregnende mand. Det saa nærmest ud,
som om der ikke fandtes den ting til, der kunde bringe
denne mand ud af ligevægt. Om dette virkelig forholdt
sig saa, eller om det var mandens enestaaende evne til
selvbeherskelse, der lod det se saaledes ud, medens han
kanske led som vi andre og kanske vel saameget som
vi andre indvendig, — derom skal jeg ikke kunne
ud-tale mig. Men lige beundringsværdig blev denne
urokkelige ro i ethvert tilfælde.
Den 14de september forlod midnatssolen os for
iaar. Og mere end etpar, tre uger vilde der hellerikke
hengaa, førend solen ogsaa kom til at forlade os om
dagen og ta afsked med os for godt for dennegang.
Saalangt mod nord, som vi nu befandt os, steg solen
nemlig, naar den først begyndte at vise sig, temmelig
hurtig paa himmelen, men dalede om høsten, naar den
forlod os, ligesaa hurtig.
Saa stod da den lange vinternat der allerede og
gløttede paa døren og spurgte, om vi var færdige til
at ta imod den?
Jaja, der var vel ingen raad med det? Ta imod
den, det var vi pent nødte til, enten vi likte det eller
ikke. Og vi havde desuden selv med fri villie og med
frit overlæg givet os polarisens farer og uhygge ivold.
Der var ingen, som dengang tvang os, og da fik vi
ogsaa som mænd finde os i, hvad skjæbnen førte i vor
vej. Det var grej nok skuring, det!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
