- Project Runeberg -  Framgutterne /
146

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. En slitsom høst — Tredje vinter i polarisen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vinden drift paa ismasserne og skruningen ophørte
efterhaanden.

November maaned kom og med den tog
snestor-mene sin begyndelse. Den ilte fik vi en saadan fra
s. s. o. med en hastighed af optil 15. m.
Temperaturen var helt nede i-f- 38°. En uhyggelig dag! Den
musik, som vækkede os om morgenen, var stormens ul
og hvin og hvasse skrig i takkel og taug, og satte vi
hodet ud gjennem salondøren, piskede snedrevet os i
ansigtet, saa vi rent mistede pusten og havde vor
nød med at faa døren lukket til igjen. Det var, som
et gammelt ord siger, et vejr, som man ikke engang
vilde slippe en hund ud i. Men for vore hunde lod det
ikke til at være saa værst »hundevejr« alligevel. De
holdt til som ellers ude paa isen, brød sig ikke om at
krybe i ly inde i husene sine, men havde lagt sig flad
ned i sneen. De var snart ganske nedsneede, saa vi
saavidt kunde se hoderne deres stikke frem som under
en hvid natkappe.

Ellers holdt »Frams« mandskab sig hele denne dag
omhyggelig inden døre. Bare vi, som skulde aflæse
meteorologien, maatte ud og prøve paa, om det skulde
kunne lykkes os. Men det var et haardt arbejde. Ikke
engang vore skindklæder skjænkede os den fornødne
beskyttelse mod vinden og snedrevet. Vi fandt de
for-skandsninger, vi havde opført paa isen, nedsneede og
havde den allerstørste møje med at finde vore
instrumenter igjen. Vi fik den paafølgende dag et stridt arbejde
med at grave vore sager frem af snefonnerne. Da kom
ulveskindsvanterne godt med. Det war første gang, vi
brugte dem, og vi fandt, at de var udmærkede.

Vi drev nu stadig vestover og kunde saaledes snart
vente at passere den 60de længdegrad, — hvilket vilde
sige det samme som, at vi da havde drevet over det
ukjendte polarhav mellem de nysibiriske øer og Franz

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free