- Project Runeberg -  Framgutterne /
175

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Vor krig med isen begynder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

begge i omtrent otti meters afstand fra skibet og
sæn-ket ned til tolv meters dybde. De grejer resten, tænkte
vi sejersstolt, men omforladelse; hvorlænge var Adam i
Paradis ? Scott Hansen skulde slutte den elektriske
strøm ; jeg var sammen med Petterson gaaet ned i
sa-lonen, hvor vi holdt hver vort kronometer under
eks-plosionen for at forebygge, at de ved lufttrykket skulde
faa stød og ta skade. Saa hørte vi et skrald og en dur
over hele skuta, mens hun rystede voldsomt. Naa,.
mente vi, de minerne gjorde nok ordentlig vej.

Men for nogen lange ansigter, vi satte op, da vi
kom ud paa dæk og fik se, hvadslags effekt det var,,
minerne havde gjort: Isstykker og vand i en ren synd-

flod svømmede og strømmede over hele skuta, men isen
udenfor — omtrent lige fast.

Vi forstod snart fejlen. Minerne havde virket ret
op istedetfor til siderne og derfor bare sprøjtet vand og
is ende tilvejrs udover skibet, saa isstykkerne ordentlig
føk om ørerne paa dem oppe paa dækket, men
mærk-værdigt nok forresten uden at skade nogen.
SelvMog-stad, som havde tat plads oppe i merset for fra dette
ophøjede stade desto bedre at kunne nyde det ligesaa
ophøjede syn, fik sig en kold overrisling. Al den reelle
virkning, minerne havde gjort, indskrænkede sig til et:
hul og nogle sprækker.

En sidste mine, som blev anbragt i omkring sytti
meters,.afstand fra skibet, og som blev sænket ned til
tyve meters ’dybde, gjorde jadskillig bedre virkning,
skjønt ikke paa langt nær efter forventning den heller.
Vi havde dog alligevel opnaaet at sprænge isen
istyk-ker en hel del og bestemte os for at ta resten lidt efter
lidt med mindre ladninger. Klokken var imidlertid
allerede over 12 om natten, og da vi havde arbejdet
hele dagen, kunde vi nok trænge til lidt hvile nu„

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free