- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
137

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RÅKER OG TÅLMOD.

137

«Da jeg efter at ha endt mine beregninger hadde
tat en lnr og atter tørned ud ved middag idag, viste
føret sig ikke at være bedre, snarere værre. Nysneen
var rent kram og føret så tungt som muligt.
Imidlertid får vi gjøre et forsøg med at komme videre —
ved at ligge her er lidet vundet, fremkomst er da
fremkomst, om den er aldrig så liden.»

«En skarve enkelthøide fik jeg tat over middag;
men den var uskarp.»

«Lørdag den 15de juni. Midten af juni, og endnu
ingen udsigt til ende på det! Isteden blir det stadig
værre. Så ilde som igår har det dog endnu ikke
været, og dårligere kan det heldigvis ikke godt bli.
Kjælkerne gled utidig tungt i den dybe løse og våde
nysne, og undertiden når de stansed — og det var
uophørlig — sad de som limet fast. Det var så vidt
en fik slitt dem løs igjen når en tog i alt en orked.
Læg så hertil at føret ikke var bedre for skiene, det
aller mindste en stansed vilde det lægge sig svære
kladder under dem, de vrikked uafladelig i den løse
sne, og is la sig under foden, så en i ett væk glapp
af dem og ned igjennem sneen til op på låret, når
en skulde slite og dra i kjælkerne. Men det var bare
at se at kare sig oppå igjen; at stampe i slig sne
uden ski er uråd; at binde dem på vilde nok hjælpe,
men det blev for tungvint, når en uafbrudt må ha
dem af for at hale kjælkerne over skrugarer og råker
— til alt dette kommer nemlig at isen er ulændt og
fuld af hauger og ældre skrugarer hvor en vender
sig, — det er bare ved at bugte sig frem som en ål
at en kan finde en slags fremkomst. Råker mødte
en også, og de nødte en til omveier eller til at fare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free