- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
240

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240

( FRAM OVER POLHAVET.

som hvide sneskyer. Imens klemte vi på at gå, for
at nå mod land over isen; men det hadde sprunget
op sprækker og råker på kryds og tvers. En del
greide vi i kajakene; men da jeg hadde hoppet over
en større råk på nogen løsflak, kom jeg ud på så
skrøbelig is at den sank under mig, og i en fart måtte
jeg tilbage for at undgå et bad. Vi prøvde på flere
steder; men overalt sank det under os og kjælkerne.
Der var ikke anden råd end at tv til vandet; vi flk
holde os langs læsiden af ispakken. Men vi hadde
ikke rod langt før vi skjønte det ikke nytted i
sammenbundne kajaker mod denne vinden. Vi måtte
ro enkeltvis, og fik ofre hvalrosskindet med
spækket, som det blev umuligt at føre med sig da; nu
hadde vi det liggende tversover agterenden af begge
kajakene. Som vi holdt på med denne omriggingen,
blev vi, før vi vidste ordet af det, omringet af isen,
og i huj og hast måtte kajakene op for at undgå at
bli knust. På flere steder forsøgte vi nu at komme
ud; men flakene var i voldsom bevægelse; de malte
rundt som i en malstrøm. Åbned det sig en rende,
så hadde vi ikke før fåt kajakene i vandet før det
igjen satte voldsomt sammen, og vi måtte nappe dem
op i røde rappet. Flere ganger var det på hekten at
de skulde bli ødelagt. Imens øged stormen stadig
sjøroket røk henover os, og vi drev længer og længer
til havs. Stillingen var ikke hyggelig.

Langt om længe kom vi i klart farvand, og
op-daged nu til vor glæde at når vi anspændte alle
kræfter, så kunde vi så vidt tvinge kajakene frem
mod vinden. En strid rotur blev det, og det verked
i armene; men mod land gnog vi os så langsomt det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free