- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
253

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VI LAGER OS TIL FOR VINTEREN.

253

cla blodet af ryggen på flere af dem. Den andre for
så kanske også op og gjengjældte kjærtegnet på
samme vis. Men kom så en ny gjæst op fra sjøen,
blev det først liv i leiren. Da grynted alle i kor, og
en af de gamle okserne som lå nærmest tildelte
nykomlingen nogen velmente hugg; denne drog sig
forsigtig op, bukked sig ærbødig, og skubbed sig så lidt
efter lidt ind imellem nogen af de andre, som da også
gav den så mange hugg som tiden og
omstændighederne tillod, indtil de langt om længe fik roet sig
igjen, og lå en stund stiltiende, til der kom en anden
afbrydelse. Forgjæves vented vi på at de dyr vi hadde
udset os skulde vende så meget på hodet at vi kunde
få nakkeskud; men da de var så vidt små, mente vi
at en kule midt i panden også måtte gjøre det af
med dem, og til slut brændte vi på. Men de skvatt
til og flk halvbedøvet veltet sig i vandet. Der blev
røre. Hele flokken for med de svære stygge hoderne
i veiret, glodde på os, og en efter en styrted de udover
mod vandkanten. I en hast hadde vi ladcl igjen; nu
var det ikke vondt om gode skud — det smaldt, og
der lå to dyr, en ung og en gammel. De andre gik
ucl, bare en blev liggende rolig og så forundret på
sine to døde kamerater og på os som kom gående
ret mod den. Yi vidste ikke rigtig hvad vi skulde
gjøre; vi syntes de to som lå der vilde gi os arbeide
mer end nok; men lige fuldt var det fristende at ta
denne store kolossen med det samme. Mens
Johansen stod med børsen, tvilrådig om enten han skulde
skyde eller ikke, nytted jeg leiligheden til at ta et
fotografi af ham og hvalrossen. Det blev til at vi lod
den fare i fred; vi syntes ikke vi hadde råd til at ofre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free