- Project Runeberg -  Den franske revolution /
248

(1890) [MARC] Author: Thomas Carlyle Translator: Vilhelm Troye - Tema: Bibliothek for de tusen hjem, France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Place de la Révolution

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1160
retfærdigt dømte og den uretfærdigt er det en
haard ting at dø. Hav medlidenhed med dem alle:
din høieste medlidenned, hvor langt er den ikke
fra at komme op til gjenstanden for din med
lidenhed !
En skriftefader har indfundet sig; abbé Edge
worth, af irsk herkomst, hvem kongen kjendte af
god omtale. Lad verden fare, da, du ulykkelige
konge: den med sin ondskab vil gaa sin vei, du
ogsaa kan gaa din. En haard scene staar endnu
tilbage: skilsmissen fra vore kjære. Kjærlige
hjerter, omgivne af de samme barske farer som vi:
og vi maa forlade dem lier! Lad læseren, med
kammertjener Clery’s øine, betragte gjennem glas
døren, hvor ogsaa kommunerepræsentanter holder
vagt, og "se denne grusomme scene.
»Kl. halv ni aabnede døren til forværelset sig:
dronningen viste sig først, ledende sin søn ved haan
den; saa madame Rayale og madame Elizabeth: de
kastede sig alle i kongens arme. Stilhed herskede i
nogle minutter; kun afbrudt af sukke. Dronningen
gjorde en bevægelse foråt føre hans majestæt hen
imod det indre værelse. »Nei,« sagde kongen,
»lad os gaa ind i spisesalen: det er kun der, jeg
kan se dig.« De gik ind der og lukkede døren,
som var af glas. Kongen såtte sig ned. De
lænede sig allesammen henimod ham og omfavnede
ham -bfte. Denne smertens scene varte en time
og tre kvarter, hvorunder vi intet kunde høre; vi
kunde bare se, at altid, nåar kongen talte, for
dobledes damernes sukke; og at kongen saa igjen
begyndte at tale. Og saa er det forbi med
møder og afsked for os! De sorger, vi gjorde
hverandre; de stakkels glæder, vi trofast delte, og
al vor kjærlighed og al vor lidelse og forvirrede
stræv under denne jordiske sol er forbi. Du gode

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:02:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/franrev/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free