Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et aandeligt Brev fra en Præst til Een af hans Sognefolk, skrevet i Aaret 1827
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
men om vi, under Savnet af aandelig Gloede,
ikke ville troe Ordet, forend Gud gav os Glæ
den tilbage , saa var det ligesom vi forst ville
fole os moet inden vi spiste Brodet. Mennesket
lever af det Ord som udgaaer af Guds Mund,
dersom han, saavel undrer Gloede som Smerte,
annammer det som sit Livs Brod, saa stal han
faae erfare den Kraft, som derudi ligger, og fin
de sig baade styrket og husvalet. Imidlertid
forer Gud sine Troende Born samme Bei, som
han forte sin hellige Son, efterat han i Jordans
Bandbad havde hort Faderens Rost fra Him
melen: Denne er min kjcere Son; da fortes han
strax i Vrken at fristes; saa gaaer det endnu,
nåar en Sjel i Syndsforladelsens Stund horer
det sode Vidnesbyrd i sit Hjerte: Du er Guds
kjcere Barn, saa er dette vist et smageligt Gloe
debrod , ja et himmelsk Manna hvoraf den be
spises. Men stulle Sjelen alt for ofte faae
nyde det, saa forelskede den sig i Folelserne; den
skulle blive meer og meer sandselig, og saaledes
ustikket til Guds Rige, thi ingen Ting hindrer
mere Helliggjorelstns Befordring, end Sandst
lighed og Kjodclighed. Derfor forer GudsAand
den troende Sjel ind i en tor og tom Vrken,
i Savn af alle qvoegende Fornemmelser; den li
der Tab paa det sode Gloedebrod som den for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
