Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
sigt bestyrkede mig heri. Men til al Lykke
kom Marusja mig til Undsætning.
»Du skal ikke være bange, Vasja!« sagde
hun, idet hun gik helt hen til Tiburtius og saa
mig op i Ansigtet. «Han steger aldrig Drenge
i Ilden. Det er ikke sandt!«
Tiburtius vendte mig med en hurtig Be
vægelse og stillede mig paa Benene, men jeg
var saa ør i Hovedet, at jeg vilde være falden
hvis han ikke havde holdt mig oppe med den
ene Haand. Derefter satte han sig paa en stor
Træblok og tråk mig ind mellem sine Knæ.
»Men hvordan er du egentlig kommen her
ned? Og hvor længe har du haft din Gang
her? — Svar dul« henvendte han sig til Valek,
da jeg vedligeholdt en haardnakket Tavshed.
»Ja, han er kommen her længe. «
»Og hvor længe ?«
»I over en Maaned.*
»Nej, vil man høre,« sagde Tiburtius, idet
han drejede mig om, saa at jeg kom til at
staa med Ansigtet imod ham. «En hel Maaned
— det var længe! Og du har endnu ikke sladret
til en eneste om, at du render her op?«
»Nej, det har jeg ikke. «
«Bene! Det fortjener Ros. Saa kan man
vel ogsaa stole paa, at du vil blive ved at holde
tæt. For øvrigt har jeg altid anset dig for en
flink Fyr. En rigtig ægte Gadestryger er du,
skjønt du er Dommer. — Vil du ogsaa dømme
os, hvad?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
