Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Bessarabien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Familien vil foretage en Kjøretur efter Bordet.
Den ældste Datter, Lelja, et Pigebarn paa femten
Aar, som endnu ikke tænker paa at gjælde for
voxen, har hurtig været inde og taget sin
Ridedragt paa; hun ser med naiv Fornøjelse ned ad
den lange Kjole, maaske i dunkel Følelse af, at
den giver hende lidt Figur. Indsmigrende lægger
hun sin Broder Armen omkring Skulderen:
»Michel, Mischenka, vær god og rid ogsaa med; det
er saa kjedeligt at være ene til Hest.« — Men
Mischenka ligger saa lang han er i Sophaen og
har taget en stor Hønsehund fat om begge
Forbenene. I Færd med at trække den op til sig
raaber han til Hunden: »Nero, hop!«, og til
Søsteren: »gaa væk, Tøs, og lad mig være i Fred!«
Det saarer noget stakkels Lelja, der aldrig" tænker
paa andet end fra Morgen til Aften at staa paa
Pinde for sin Broder og for alle andre i hele
Huset! Uænset som hun gaar har hun i flere
Smaatræk noget, der kunde minde om Else i
Longfellows »Gyldne Legende«. Men det er en
daarlig Fornøjelse at følge hende til Hest gjennem
Støv og Solhede i stadig Skræk for at se hende
flyve op af Sadlen ud over Hovedet paa Hesten,
taabeligt som hun jager over Stok og Sten, som
en vildgal Dreng raabende til Hesten og
hidsende den med sit gjennemtrængende, lillerussiske
»Ahu—hu! Moderen skjænder paa hende, da hun
kommer hjem og siger til sidst: »Har Du nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
