Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Børje svarede intet, hverken for eller imod.
Han sad og saa’ sig om i Værelset.
«Paul, jeg har tænkt paa en Ting,» sagde
han, «Luksus og Overflødighed og alt saadant
Skramleri ærgrer mig hos alle andre, men ikke
hos dig. Hvordan kan det være? Det er,
som forekommer det mig, at du har større
Rettigheder end andre Mennesker. Saadant
noget, som alt dette her» — han strakte
Haanden ud — «er du ligesom født til.»
Fru Olessen — en Cigaret? Ja saa, ikke
det. Det er saa hyggeligt, naar Damer røger.
Naa, men du, Børje? — Ja, jeg véd ikke hvor-
dan det kan være. Jeg formoder, det stammer
fra den Tid, da du først gjorde mit Bekendt-
skab; du har maattet vænne dig til, at jeg
ikke ligner nogen af de andre, fattigere eller
rigere, alt som man tåger det. — Jeg antager,
det var Fløjlsblusen, som gjorde det, den, og
saa mine magre Kinder. Du lærte at unde
mig mere end de andre.»
De brune Øjne straalede med et smukt og
hengivent Udtryk, og han talte meget sagte,
som altid, naar han blev blød.
Saa slog han pludselig om og begyndte
at fortælle alt muligt fra sine Rejser, hvortil
Børje lyttede med Interesse.
Men hele Tiden sad han og betragtede
Marianne, ikke nærgaaende, ikke engang op-
mærksomt, men ligegyldigt, som naar man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
