Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
Hvorfor lærer man os da ikke i vor Barn-
dom, at Følgerne af den ubetydeligste Hand-
ling kan sno sig som Lænker omkring vore
egne Ledemod? At ingen kan veje den andens
Følelser for at bestemme, hvad der er det
rigtige? At der holdes en hemmelig Reétter-
gang i vort Indre, og at alle Torturredskaber
dér staar til Disposition? Hvorfor nævner man
Angeren som et Slags Renvaskningsmiddel, til
hvilket det naar som helst kan staa én frit for
at tage sin Tilflugt. — Hvorfor har man aldrig
Mod til at fremstille det uigenkaldelige, naar
al Anger er saa fuldstændig afmægtig derimod?
Hvorfor gør man det ikke? Naar det er saa
forfærdelig umuligt at tage tilbage, det aller
mindste lille Ord, et Blik, et intet! Hvorfor
lærer man os ikke, at der er intet vi staar saa
vaabenløse imod som imod Førtiden, mod
Dommen af det, som er sket! i
Aa-jo. Sligt havde man maaske sagt hende,
Men med tomme Ord . .. tomme Ord! Livet
lærer os det paa en anden Maade.
Det gjorde hende godt at gaa; det var,
som om den fysiske Træthed vilde skænke
Lindring. Frem og tilbage gik hun, frem og
tilbage.
I alt, som før var gaaet hende imod, havde
hun sat sit Haab til andre. Fa’er og Mo’er,
Brødre og Tanter, alle havde de staaet til rede
for at jævne det for Marianne, naar hun havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
