Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
Hun kunde ikke se noget til Børje, hum
steg derfor ned og begav sig hjem efter.
Det havde regnet om Natten, men Jorden
havde indsuget Vandet som en fugtig Svamp;
hun gik paa de nedfaldne Grannaale, saa blødt
som paa Fjedre, nu og da knagede en lille
Kvist. Luften var saa varm herinde, hvor der
var stille, og Duften fra Grantræerne stod rundt
omkring som en stærk Parfume i et Værelse.
Saa kom hun ud i Kanten, hvor Børjes
ny Anlæg begyndte. Denne Skov havde han
plantet. Hvor den allerede var vokset op!
Hun kunde ikke længere se ud over de ’smaa
Træer — som det første Aar, da hun var
kommen til Tomtø — hun kunde kun se imel-
lem Toppene. Bygningernes røde Gavle og
tjærede Spaantage stak frem der imellem, og
Klokken paa den nordre Gavl aftegnede sig
mod den blaa Foraarshimmel.
Nu ringede det fra Arbejdet. Mærkvær-
digt, selve Klokken, hvis haarde Klang drog
hen over Sletten, var bleven hende kær!
Tredsindstyve levende Væsener havde deres
Føde fra Gaarden. Tredsindstyve! Det var
mange. Og for dem alle ringede Klokken Tid
og Pligter ind. Maatte ikke denne Lyd faa en
underlig Farveklang for dem alle, slide sig ind
i deres Hukommelse, væve sig sammen med
Erindringer og Indtryk? Hun tænkte paa den
første Dag i dette Hjem, den Dag, som Børje
287
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
