Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
var denne med 106 pct. forholdsvis større i 1802— 19 end i aarene
1819 —45 med 0,77 pct., uagtet folkemengden i førstnevnte tidsrum
steg med bare 50 000 mod 80 000 i det andet. Under toruclßstniiiZ
af, at dette forhold har sin forudsetning i redsel for en gjentagelse
af trengslen i 1807—14 *), er dette fremsprang i forbindelse med
en samtidig større opbrydning at land at særskilt interesse inden
vor jordbruksudvikling. At landets embedsstand, helst inntil midten
at s. aarh. var foregangsmend i vort jordbruk, har vistnok den
samme forudsetning. Med hensyn til fordelen ved en større eller
mindre udparcellering at jord har der hersket og hersker fremdeles
modstridende opfatninger. Der udstedtes saaledes i 1634 et forbud,
hvis hensigt var udstykning, mens derimod en forordning af 1764
hevdet og udøvet det modsatte princip, fordi herved «Landet bedre
kan dyrkes og Indbyggernes Antal forøges», — hvilket ogsaa tiden
synes at have bevist rigtigheden at. Naar jordbrugernes antal i
1845 svarer til antallet af bruk, saa udviser dette st normalt sundt
forhold, d. v. s. faa «ødegaarde». Med hensyn til det for et folks
ydre og indre velvære saa afgjørende selv ei e r spørsmaal, saa
1 Mens 1800—07 er kaldt de syv fede aar, er 1807—14 kaldt Norges syv
magre aar. Værst var 1812. Efter en riclpiiiiii^ gjennein Kii^Bdloka<i6 og
uheldige aaringer, kom vaaren 1812, som storbonden Ole Haagenstad med-
deler, sent. Der var sledeføre i juni og paa vasdragene laa isen nesten
til Sankthans. Sommeren blev kort og kold. Paa Sellsvoldene skulde
grestuerne have været grønne bare paa solsiden. I August satte det md
med en voldsom frost, saa al kornavl blev ødelagt. Vinteren indebar
redsel. For at imødegaa hungersdøden drog folk til fjelds og samlet md
islandsk lav, «matmose» (traditionel menneskeføde i uaar i Norge, i lang
tid den egentlige brødplante paa Island). Tilberedningen at mosen bestod i
ludning i aske, forat faa bittersmagen bort, og dernest i et par døgns
udvanding i rindende vand. Efter dette blev stoffet finhakket og kogt
sammen med lidt mel (korn blev uddelt fra kornmagasinerne spiseskevis,
saalenge der var noget) og salt og spist enten som en geleagtig grød
eller stegt paa helle til brød. Omdannet til mel, maatte massen tørkes
og males og stod, som det paastodes, ikke tilbage for rummel i nærings-
verdi. En anden lavart, «snelav» eller «fjeldnever», blev ogsaa indsamlet
som livnæringssurrogat. Uden at males, blev denne blandet med ugresfrø,
«svarthavre», og kogt til velling eller grød spist med appetit. Surro-
gaterne blev ligemeget spist af embedsfolk som af andre. Fra vrlekeBtolene
blev der undervist i, hvorledes næringsverdi kunde udviudeB af forskjel-
lige vildtvokBende planter, f. eks. akerkaal. litterat disse «urro^ater i
vinterens løb var opbrugt af indsamlerne selv eller almindelig stjaalet
(med større energi end om det havde været sølv) at andre, gik folk løs
paa halm og furubark. Det ytterste lag blev afskrapet for at faa fjernet
harpixen. Surrogatet tjente ialfald som vomfyld, saa maveBatten ikke
tærte paa selve mayen, blev der undervist. Fordommen mod hestekjød
bortfaldt af sig selv. Ogsaa bjørneflesk og graabenkjød blev spist. Som-
meren 1813 stod nøden paa høidepunktet. Til hungersnøden kom at sig
selv arbeidsløshed, tyveri, sygdom, epidemi og — hungersdød. — Naar
paa sine steder almebark blev anvendt iBtedettor drsdkorn, Baa detsd
denne i de dage derfor ikke altid kornnød. Almebarken var nemlig et,
ogsaa til ned i vor tid, ikke ualmindelig anvendt brødsurrogat. Blandet
med korn er barkebrødet sødtsmagende og blødt.
Et karakteristisk trek fra trengselsaarene er oprettelsen at «Tarvelig-
hedsforeninger». Fra et originaldokument nerom optages etterfølgende :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
