Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - VII. Seilads over Indlandsisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEIL AD S OVER INDLANDSISEN
111
og jeg mistede ethvert herredømme over dem. Saaledes
holdt jeg det længe gaaende i slagsmaal med denne
fortvilede skiende, mens Sverdrup stod foran og styrede og
troede, begge vi andre sad bag paa, og det skar afsted
»–og der laa jeg og »glante« efter skuden og seilet–«
{Af A. Bloch)
med stedse øgende fart; sneen røk om os og bag os, og
de andre blev mindre og mindre i snefokket agterud.
Men saa begyndte en isøks, som laa paa lasten, at
løsne og gjorde tegn til at falde af; den maatte reddes;
jeg agede mig forsigtig forover helt paa forkanten af
skienden og var just ifærd med at fæste øksen, da vi kom
paa en vanskelig skavlekant; skienden skar ind i læggene,
og der laa jeg og »glante« efter skuden og seilet, som
for videre udover skraaningen og blev mindre og mindre
i snefokket; det var helt uhyggeligt at se, hvor hurtig det
minskede i størrelse.
Det var en underlig flau fornemmelse at ligge der
O > O
igjen; omsider kom jeg mig dog op og ruslede afsted i
kjølvandet efter skuden, som det var saavidt jeg øinede
langt dernede.
Til min glæde opdagede jeg, at det ved vindens hjælp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
