- Project Runeberg -  Fysisk geografi /
49

(1889) [MARC] Author: Archibald Geikie Translator: Johannes Lavik - Tema: Geography, Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandets kredsløb paa landjorden - II. Hvorledes kilderne dannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VANDETS KREDSLØB. 49
dog tilslut op til overfladen igjen. J?or rigtig at
forståa, hvorledes dette kan gaa for sig, vil vi i
tanken følge en vanddraabe fra det øieblik, den
synker ned i jorden som regn, til den efter lange
og mange krogveie op og ned i Jordens indre atter
befinder sig paa overfladen. Den trækker siggjennem
grunden sammen med andre draaber og følger enten
et eller andet svagt vandsig gjennem de fine sprækker
eller slutter sig til rigeligere vandløb gjennem de
større aabninger i berglagene. Paa denne maade
kan draaben arbeide sig ned til en dybde af flere
hundre fod, førend den træffer paa et lag, som
stanser dens løb. Den har hele tiden havt efter
sig en række andre draaber, der har fulgt med i
dens bugtede løb til det dæmmende lag paa bunden.
Alle draaberne danner her en opsamling af vand,
der paavirkes af et stadigt tryk af våndet, der kommer
efter ovenfra. Da nu det opdæmmede vand hindres
fra at komme længer ned, maa det søge en anden
ndvei. Ved trykket ovenfra drives det gjennem
andre sprækker og hulninger tilbage til overfladen
igjen og vælder da frem som en sprudlende
kilde. (Fysik stykke 23).
123. Alle de talrige kilder, der kommer op
af jorden, er altsaa beviser for, at våndet har et
kredsløb saavel nede i jorden, som ovenpaa jorden.
Hvergang vi gjør større aabninger ned i jorden,
kan vi faa beviser lor det samme. BrØtKJB graves
netop med den hensigt at samle dette grundvand,
som pibler og tyter gjennem jorden under os.
Gruber, stenbrud, lergrave og i det hele enhver
dybere udgravning besværes sædvanlig af dette
vand, og man maa skaffe sig kraftige maskiner til
at pumpe det bort med. Men saa mægtigt er om
løbet nede i jorden, at våndet samler sig næsten
lige saa fort, som det pumpes ud.
Geikie : Fysisk geografi. 4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fysgeo/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free