Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Foredrag, holdt 6de Mai 1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 28 —
høre dem til. Hvorledes kan da dette hænge sammen? I
denne Forlegenhed, hvoraf vi ikke kan hjælpe os selv ud
med vore Fornuftslutninger, kommer Frelseren os selv
tilhjælp med den Erklæring, at smaa Børn virkelig troe paa
ham. Da Disciplene engang kom i Strid om, hvo der vel
var den største i Himmeriges Rige (Math. 18, 1 flg. smlgn.
Mark. 9, 34; Luk. 9, 46), saa kaldte Jesus et lidet Barn
til sig og stillede det midt iblandt dem og sagde: „.Uden
at, I omvende Eder og blive som Børn, komme I ingenlunde
ind i Himmeriges Rige." Allerede her taler han saaledes
om de smaa Børn, at det Sind, Disciplene fattedes og maatte
omvende sig for at faae, det Sind linder han hos det lille
Barn. At dette er Sindets Lidenhed, clet Sind, der
ikke ved af nogen Selvophøielse eller Tanke om at være
noget Stort, som giver Barnet dette Fortrin for de Store i
Frelserens Øine, det forklarer han strax derpaa: „Hvo, som
fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i
Himmeriges Rige." Barnet finder sig uclen Modsigelse i at
være lavt nede og forsvinde i en Forsamling af Voxne,
klynger sig til sin Faders eller Moders Side eller gjemmer sig
i sin Faders eller Moders Skjød i Følelsen af sin Lidenhed
og Underlegenhed. Men at der i denne Følelse ogsaa er
Tro gjemt, det faae vi høre strax efter: „Hvo, som
forarger En af disse Smaa, som troe paa mig, ham var det
bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han
var sænket i Havets Dyb." „Disse Smaa, som troe paa
mig," siger Herren. Det kan være, at han ogsaa har dem
i Tanke, som ligne disse Smaa; men at han da ikke fra
"disse Smaa" udelukker det lille Barn, som han har paa
sin Arm, og som han just stiller frem for sine Disciple til
Mønster for dem, det siger sig ubestridelig selv. At nu
dette ikke er nogen fuldt bevidst og klart udviklet
Kundskabs Tro, saadan som Troen bliver i Følge med et inderligt
og fortroeligt Bekjendtskab med vor Herres Jesu
Evangelium, — ja det siger sig vistnok ogsaa selv; men en saadan
Tro krævede jo ikke heller Herrens Apostle af dem, som
de døbte — husk blot paa Fangevogteren i Philippi og hans
Hus. Hvad derimod Herren ser hos Barnet og kalder T r o
paa ham, det er ikke Kundskaben, men clet er det, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
