Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
at ihvorvel jeg erkjender, at en Kirkeforfatning for at vcrre stcrrk behsver
et Grundlag i Menighederne, faasom et Presbyterium eller et Menig
hedsråd, hvorved Menigheden bliver sig sin kirkelige Egenskab og Stilling
tilfulde bevidst, og at dettes Dannelse vel er det fsrste Arbeide paa Kirke
forfatningens Opfsrelse efter den Regel, at man maa begynde med Byg
ningens Grundvold, saa maa jeg dog vcere af den Formening, at dette
Grundlag, som jo stal lcrgges ikke i enkelte, men i samtlige Landskirkers
Menigheder, kroever for at konstrueres saaledes. at det bliver almindelig
brugbart, at det loegges med det Kjendstab til Menighederne, som kun
kan ventes af Repræsentanter fra de forskjellige Egne i Landet. Efter
min Mening bsr man forelsbig blive ftaaende ved Tanken om en g rund
lceg gende Kirkeforsamling, hvis Opgave det da maatte blive videre at
udarbeide Love for en Kirkeforfatning i Retning af Selvstyre i fuldt
Sammenhceng. Zsaavel for Stedsmenighederne som for det hele Kirkesam
fund. Er man nemlig enig om, at vor Kirke tiltrænger en Forfatning
med flere Led, der griber ind i hinanden, vil det neppe vcrre gavnligt at
arbeide paa Indfsrelse af blot en enkelt Instans. Kan en almindelig
Kirkeforsamling ikke opnaaes, saa skulde jeg rande til heller at andrage
om Opncrvnelse af en kongelig Kommission til at udfsre hint forbere
dende Arbeide.
Hvad imidlertid allerede paa Forhaand bsr ssges klargjort, det er,
hvilke Egenskaber der ifslge evangelist-luthersk Kirkebegreb bsr Mes som
Betingelse for Udsvelsen af kirkelig Stemmeret, hvad der altsaa stal
ansees for Kjendetegn paa Kristendommen, saasom dette allerede er en
Forudsætning for Berettigelsen til at danne en grundlceggende Kirkefor
samling. I sin Aabenbarelsesform som udvortes Kirkesamfund og endmere
som Statskirke omfatter Kirken ikke blot Kvinder og Born, hvilke bande
’folge gammel Kristenret og ifslge den i Staten bestaaende Lov ikke har
Adgang til Udsvelsen af offentlig Stemmeret, men den omfatter ogsaa
en Skare af Mcrnd. som ikke kan henregnes til den „Forsamling af
Troende," der efter vor Kirkes Lcrrebekjendelse udgjsr den „kristelige Kirke."
Thi vel er Kirken der, hvor „Evangelium bliver prcrdiket rent og de
hellige Sakramenter rettelig administreres" i Overensstemmelse med Evan
gelium (Augsb. Konf. Art. 7), og naar Ordets Embede saaledes er i
Virksomhed i vore Stedsmenigheder, saa er altsaa den hellige kristelige
Kirke ogsaa der. Men deraf fslger dog ikke, at alle de Indbyggere
indenfor en Sognemenigheds Gramdser, som ikke udtrykkelig er udtraadt
af Statskirken eller tilhorer noget Dissentersamfund, derfor tilhsrer Kirken.
M at de allesammen repræsentere Kirkens Stemme. Kirken er ingen blot
Negation ligeoverfor alle andre Religionssamfund- tvertimod er den en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
