- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
99

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—3?m
som en ubrugelig Pedant. Selv i den lærde Verden fik
Lærdommen først ret Betydningg naar den ved
Embedsstilling var forbunden med Magt over Andre, og udenfor
Republiken var den enten til Latter og Foragt eller
Gjenstand for en løierlig, halv skeptisk Overtro, hvorom allerede
Holberg veed at fortælle Et og Andet. Men er det
latterligt at gjøre Kundskaberne til Maalestok, saa er det da
endnu taabeligere ikke at forstaae, at enhver Slægt, der vil
fremad, ligcgyldigt paa hvilket Omraade, maa være i
Besiddelfe af store Kundsknbsmasfer, og det er en fjantet
Inconseqvens at raabe paa Oplysning og praktiske Fremskridt
i samme Aandedrag, som man haaner de Midler, hvormed
det alene kan skee. Heller ikke var det Magt. Naturligvis
bestemmer det altid til en vis Grad Menneskenes ydre
Forhold, naar man har Magten over dem; men det danske
Folk havde nu i en Række af Aar feet Magten iHænderne
paa Kammerlakaier og Skøger, og det havde nylig seet en
tydsk Eventyrer springe det ene Aar op paa Thronens høiefte
Trin, for det næste Aar at blive halshugget paa Østerfælled,
og tdisse Omstændigheder vare ikke skikkede til at fremstille
Magten som noget Solidt, hvad den desuden aldrig kan
blive et abfolut Monarchi, hvor Enevoldskongens Lune og
Vilkaarlighed egenlig er den eneste Magt. Men Magten
udøvede overhovedet ingen fynderlig Fortryllelfe over
Datidens Mennesker. Den tiltalte deres Egennytte, men ikke
deres Phantasi. De kunde smigre for den, naar de vilde
opnaae Noget; men en Borger iKjøbenhavn, der meget vel
forstod den Konst at være lækker mod Kongens
Kammertjener, naar han vilde have en Rang, vilde ikke for nogen
Pris have fat ham ved sit Bord, naar han gjorde Gitde,
endsige at han, som det skeer i virkelig despotiske Samfund,
skulde have sat Defpotens Slave paa Høifædet og givet sit
Bifaldsklap, naar Keiferen udnævnte sin Hest til Senator.
78

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free